Charter for flere kvinder i ledelse er iværksat af Ligestillingsafdelingen. Besøg www.lige.dk
Charter for flere kvinder i ledelse
Her er du: Forside > Eksempler > Eksempler på ansættelse og rekruttering > Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ansættelse og rekruttering, gennemsigtighed i kriterier for kompetencer
Ved besættelsen af ledige chefstillinger opfordrer Beskæftigelsesministeriet alle interesserede uanset køn – og uanset alder, race, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at søge. Ved ansættelse af chefer lægger Beskæftigelsesministeriet vægt på, at den pågældende har evner inden for personaleledelse, og at vedkommende enten er eller på kort sigt kan blive en god faglig sparringspartner for medarbejderne. Den enkelte chef har gode muligheder for løbende at udvikle egne kompetencer, herunder de kompetencer der knytter sig til personaleledelsen.

Rekruttering af nye chefer sker både internt og via eksterne opslag. I kraft af Beskæftigelsesministeriets organisering med en række både centrale og regionale enheder er der inden for ministeriet gode avancementsmuligheder for medarbejdere af begge køn. Der er gennemsigtighed i Beskæftigelsesministeriet om, hvilke kompetencer der er nødvendige for at kunne begå sig i chefrollen, og det giver overskuelighed, som ikke mindst kvinder sætter pris på. Som det fremgår af tallene, er der også mange kvinder i kredsen af chefer.