Charter for flere kvinder i ledelse er iværksat af Ligestillingsafdelingen. Besøg www.lige.dk


|
Grundfos
Mål og måltal, 18 % i 2009, monitorering af mål
Grundfos ønsker at repræsentere samfundets fordeling af kvinder og mænd, det gælder også på ledelsesniveau. Pumpebranchen, som Grundfos opererer i, er en maskulin branche. Målet er derfor ikke at få en ligelig fordeling af kvinder i ledelsen, men at sætte konkrete mål, der på sigt øger antallet af kvindelige ledere på Grundfos. I 2006 satte Grundfos mål for antallet af kvindelige ledere på Grundfos. Målene for 2007 er 14 %, for 2008 er det 16 % og for 2009 18 %. I 2007 tyder alt på, at disse mål bliver nået. Hvert kvartal gøres op, hvor mange kvindelige ledere, der er blevet ansat eller udnævnt. Ud fra de kvartalsopgørelser der er blevet lavet ind til nu, tyder det på, at Grundfos når sine mål. Den endelig opgørelse finder sted i begyndelsen af januar 2008. Grundfos måler også på andelen af kvinder i et Management Trainee Program, som er for unge talenter, som Grundfos på sigt mener, vil kunne blive ledere. Målet for andelen af kvinder på dette program er 30 % i 2007 og 40 % i 2008. Internt har Grundfos jævnligt artikler i det interne medarbejderblad for at synliggøre de aktiviteter, der foregår omkring kvinder i ledelse. |
