I 2015 har Danmarks Radio opnået kønsmæssig ligestilling i forhold til ledelse. Det er det erklærede mål. Med 37 % kvinder i ledelse allerede er det store mediehus godt på vej og indtager en unik placering i danske medier. Den seneste undersøgelse vedrørende kvinder i medieledelse fra april 2008 (foretaget af netværket K2 (www.k2-net.dk) og Danmarks Journalistforbund) viser nemlig, at der i gennemsnit er 14 % kvinder i de øverste ledelseslag på landets 42 journalistiske arbejdspladser. På chefredaktør og redaktionschefniveau er tallene lidt højere med henholdsvis 20 og 26 %.
Rekrutteringsgrundlaget er cirka 40 % kvinder på journalisthøjskolen og over 50 % kvindelige kandidater fra de højere læreranstalter.

Generaldirektør Kenneth Plummer fortalte, at den mediemæssige konkurrence om danskernes tid og opmærksomhed i dag er international. Og skal et mediehus som Danmarks Radio være konkurrencedygtig i forhold til internationale medier, er det tvingende nødvendigt, at innovation og originalitet er i højsædet. Derfor skal DR ”rekruttere fra den bredeste og bedste base og have hele talentmassen i spil", sagde han. I sidste instans er spørgsmålet om flere kvinder i ledelse nemlig et spørgsmål om at skabe god journalistik og at øge kreativiteten.

Endvidere understregede Kenneth Plummer, at mediehusets ambitiøse mål om at opnå 50 % kvinder i ledelse i 2015 ikke handlede om kvoter. ”I sidste ende ansætter DR efter kvalifikationer. Og det stiller bestemt ikke kvinder dårligt," sagde han.

Ifølge Kenneth Plummer er det en selvfølgelighed, at Danmarks Radio bakker op om Minister for ligestillings Charter for flere kvinder i ledelse, for chartret bidrager til at give arbejdet for flere kvinder i ledelse fokus og retning. ”Chartret er et lokomotiv for at få flere kvinder i ledelse og for at bringe Danmark ud af den kedelige EU bundrekord. Nemlig at danske kvinder har den største erhvervsfrekvens, men ligger tredjesidst, hvad angår kvinder i ledelse,” sagde Kenneth Plummer.

DRs netværksmøde illustrerede klart, at fokus på flere kvinder i ledelse meget nemt sætter fokus på en række andre områder i mediehuset, der også angår køn. For bliver kvindelige eksperter, ledere og politikere for eksempel taget i studiet og interviewet i tv-avisen? Hvordan ser kønsrepræsentationen ud på skærmen med hensyn til studieværter? Hvad er forholdet mellem repræsentationen af ledende kvinder i fiktionsudsendelser og repræsentationen af ledende kvinder i faktaprogrammer såsom TV-Avisen?

Danmarks Radios vigtige placering i det danske mediebillede afspejles af det faktum, at 99 % af alle danskere har kontakt med Danmarks Radio i løbet af en dag, påpegede mediedirektør Lars Grarup og TV-Avischef Susanne Hegelund. Der påhviler Danmarks Radio en forpligtelse til at levere værdi til alle danskere, og hvis det skal ske, skal medarbejdere og chefer afspejle samfundet.

Med afsæt i værtskabet for netværksarrangementet foretog Danmarks Radio i februar 2009 en uformel optælling af, hvor mange mænd og kvinder, der optræder i tv-avisen og i hvilke roller. Tallene for februar 2009 viser, at 82 % af medvirkende eksperter var mænd. Hvis man ser totalt på medvirkende organisationsrepræsentanter, eksperter, politikere, cases og voxpop var 71 % af de medvirkende i tv-avisen mænd mens 29 % var kvinder. Den helt overordnede konklusion er, at ”kvinder oftest fremstilles i traditionelle kvinderoller, gerne som cases og sjældent som eksperter, imens mænd har de traditionelle manderoller som for eksempel eksperter,” fortalte Susanne Hegelund. Endvidere er der en tendens i indslag og studieinterviews til, at mænd interviewer mænd, imens kvinder interviewer kvinder.

Lars Grarup og Susanne Hegelund så tallene for februar 2009 som noget af en øjenåbner. Og til et spørgsmål fra salen om tallene ville blive brugt til noget redaktionelt, svarede Susanne Hegelund, at de ville være en god anledning til en diskussion på TV-Avisen om mangfoldighed, hvad angår køn, etnicitet, alder med videre. Tallene afspejler naturligvis det faktum, at mange organisationsrepræsentanter, eksperter og politikere er mænd, fremhævede TV-avisens redaktionschef. Kvinder findes selvfølgelig, men med stramme deadlines kan de være for researchkrævende at finde frem til.

Spørgsmålet er så, hvordan kvindelige ledere og eksperter kan få mere synlighed i medierne. For, som de fleste ledere er bevidste om, er synlighed og ikke mindst synlighed i medierne en vigtig faktor for at komme i betragtning til toplederjob. ”Relativt få kvindelige ledere og eksperter er slået igennem i medierne, men de er til gengæld gode til at have fokus på sagen, og føre den igennem,” sagde mediedirektør Lars Grarup. Han gav nogle fingerpeg om, hvordan kvindelige ledere og eksperter kan positionere sig i forhold til at sætte præg på medierne. Han opfordrede eksempelvis mødedeltagerne til at gøre deres dygtige kvindelige eksperter og ledere mere synlige på deres organisations hjemmeside. Det vil gøre det nemmere for journalister at få øje på nye kilder og interviewpersoner. Det gælder også om at være helt bevidst om sit budskab, fremhævede Lars Grarup og have modet til at snakke med journalisten, så egen vinkel på en given sag også kan komme frem. Endvidere er medietræning og træning i retorik nødvendigt for vellykket medieoptræden.

Lars Grarup pointerede, at der i fiktionens verden i Danmarks Radio er masser af kvinder på topposter i programmer som Rejseholdet, Ørnen, Forbrydelsen og Livvagterne. Imens nyhedsudsendelser skal afspejle hverdagen, ”som den ser ud derude”, som Susanne Hegelund fremhævede, kan man eksperimentere med virkeligheden i drama. Lars Grarup spurgte retorisk forsamlingen, om det var i orden at lave om på virkeligheden på den måde. Af de mange tilkendegivelser, var der er ingen tvivl om, at fiktive ledere også fungerer som rollemodeller.

Danmarks Radio har arbejdet med at fremelske kvinder i ledelse i en lang årrække, fortalte HR-Direktør Jette Husum. I Danmarks Radio er 50 % af deltagerne i lederudviklings-programmer kvinder, der skal også være mænd og kvinder i første samtalerunde, når mediehuset gør brug af headhuntere til ekstern rekruttering. Institutionen arbejder også med teksterne i jobannoncer, så de appellerer både til mænd og kvinder. For som én af mødedeltagerne fremhævede, gælder det om at ændre kommunikationsformerne: Hvis man taler til manden på de halvtreds, så får man manden på de halvtreds.

”Noget vi virkelig har lært, er ikke at tale om mandlige og kvindelige værdier, når vi taler om kvinder og ledelse. For kvinder vil ikke sættes i bås,” sagde Jette Husum. Endvidere skal de tiltag, der understøtter målet om at få flere kvinder i ledelse ikke ekskludere mænd. I ansættelsesudvalg bør for eksempel både mænd og kvinder være repræsenteret, for kvinder er ligeså tilbøjelige til at ”ansætte, en der ligner” som mænd.

Som i andre virksomheder og organisationer er virkeligheden også den, at det kan være vanskeligt at få kvinder til at søge lederjob i Danmarks Radio. Det var Lars Grarup, Susanne Hegelund og HR-direktør Jette Husum enige om. Fokusgruppeundersøgelser har for eksempel vist, at medarbejdere helt generelt ikke opfatter lederjob som attraktive. For kvinder kan det handle om, at de kvindelige ledere ofte fremhæver vanskelighederne ved lederjobbet, frem for de positive aspekter, sagde Jette Husum: ”Tit siger man, at det er tungt, at man ikke får set børnene og så videre. I stedet for at betone udfordringerne og glæderne.” Det var også Susanne Hegelunds erfaring. ”Hvordan ser de kvindelige ledere ud? Ligner vi en hængt kat? Vil man se ud som os?” Her skal kvindelige ledere være bevidste om deres funktion som rollemodeller, var Jette Husums budskab.

Selv om HR Direktør Jette Husum driver projektet kvinder i ledelse, er det i sidste instans et direktionsprojekt og et generaldirektørprojekt, fremhævede hun. ”Det har været helt afgørende at topledelsen har taget ejerskab af projektet. HR kan lave alle de initiativer de vil, men hvis topledelsen ikke er med, nytter det ikke,” sagde Jette Husum.

Vært for næste netværksarrangement er Ledernes Hovedorganisation, og det sker den 3. september 2009.