Charter for flere kvinder i ledelse er iværksat af Ligestillingsafdelingen. Besøg www.lige.dk


|
SAS
Mål og måltal, 40 % kvinder i topledelse i 2008
Mangfoldighed skaber dynamik og bedre resultater. Det er mottoet i SAS Scandinavian Airlines Danmark. Og for at bidrage til et mangfoldigt samfund har SAS derfor taget initiativ til at øge antallet af kvindelige ledere i virksomheden. I 2006 satte virksomheden som mål, at 40 % af de ledende stillinger, i 2008, skal bestrides af kvinder. I den øverste ledelse skal tallet være 30 %. I dag er 34 % af de ledere, som har personaleansvar, kvinder. I SAS Danmarks Management Team (SDM) er 30 % kvinder. Og i direktionen er halvdelen af pladserne optaget af kvinder, så virksomheden er godt på vej og har på visse punkter nået sine måltal. I SAS er filosofien, at hvis man vil gøre en indsats i forhold til at få flere kvindelige ledere på arbejdspladsen, så er det afgørende at sætte sig nogle mål for hvordan. Samtidig er en vigtig del af succeskriteriet, at topledelsen bakker op om initiativet. Virksomhedens opstillede måltal har betydet, at de konstant er opmærksom på repræsentationen af mænd og kvinder i de ledende stillinger. Og måltallene har været med til at sikre og skal gøre det fremover, at der er en naturlig balance mellem antallet af kvindelige og mandlige ledere. |
